Velkommen til MentalHelhed

Helhedsorienteret støtte til mental sundhed

Psykiatrisk sygeplejerske
Fahima Adan

Jeg er her for dig – for dig, der har kæmpet længe alene.

Du behøver ikke længere holde sammen på alting selv. Sammen skaber vi overblik, ro og retning – så du ikke falder mellem stolene.

Jeg hedder Fahima Adan, og jeg har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske i regionspsykiatrien siden 2014.

I mit arbejde har jeg mødt mange mennesker, som stod i et svært mellemrum: for syge til at klare det alene – men ikke “syge nok” til at få den hjælp, de havde brug for.

Den oplevelse skabte både frustration og bekymring – men også et stærkt ønske om at skabe et sted, hvor man bliver set som menneske og ikke som en diagnose.

“Der mangler nogen, der tager hånd om det hele menneske. Nogen, der bliver. Følger med. Hjælper. Samler trådene.”

Derfor skabte jeg MentalHelhed.

Et sted med tid, ro og nærvær – hvor fokus ikke er på, hvor syg man er, men på hvordan man har det.

Her er der plads til at trække vejret, mærke sig selv og finde retning igen – i et tempo, der passer til dig og dine pårørende.

Mit arbejde bygger på faglighed, omsorg og respekt for det menneske, du er.

Jeg tror på, at du allerede bærer nøglen til forandring – jeg hjælper dig bare med at finde den frem.

Min faglige baggrund

Jeg er autoriseret psykiatrisk sygeplejerske med mange års erfaring i behandling, vurdering og støtte af mennesker med psykiske udfordringer.

Jeg har blandt andet arbejdet med:

  • Affektive lidelser (depression, bipolar)
  • Løbende suicidalrisikovurderinger
  • Psykose­lidelser
  • Personlighedsforstyrrelser
  • ADHD og misbrug (samarbejde med rusmiddelteam og socialteams)

Derudover har jeg videreuddannet mig inden for:

  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
  • Psykopatologi
  • Nada-øreakupunktur

Book en tid

Jeg tilbyder samtaler på hverdage mellem kl. 9.00–19.00 og om lørdagen fra kl. 11.00–16.00.

Søndag: Efter aftale.

Du kan booke en tid online her:

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 60 85 16 71.

Jeg ser frem til at hjælpe dig og dine pårørende.

Min tilgang

Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn – hvor krop, sind, relationer og livssituation tænkes sammen som én samlet helhed.

Hos mig bliver du mødt som et helt menneske, ikke et problem der skal løses.

Vi går vejen sammen, trin for trin – mod ro, overblik og mere liv i hverdagen.

 

MentalHelhed

Drewsensvej 62B, st. tv.
8600 Silkeborg
lige ved banegården.

Telefon 60 85 16 71
kontakt@mentalhelhed.dk

CVR 46093720

Åbningstider

Mandag - fredag 9.00 - 19.00
Lørdag 11.00 - 16.00
Søndag efter aftale